Et strejf af menneskelighed

Du lukker dine øjne et kort øjeblik
Der i togets myldren
Sidder du i dit eget lyd univers
Adskilt fra klumpen af andre små øer, der i båse beregnet til kødtransport
Med blikke dvalende ved verden der glider hastigt forbi
Som prøver den at skjule sig
Og vi ænser bare grønne farver, huse og slørede ansigter
der aldrig fæstnes for vores indre.
Men der sidder du
Med lukkede øjne
Og jeg så dig
De klare blå øjne med et snert af sorg
Jeg så det lille træk hen over ansigtet
Da din tanke faldt på det unævnelige
Så menneskelig, der iblandt kvæg
Får jeg lyst til at række ud og strejfe din bekymrede pande
For jeg så dig..
Jeg så dig

Rene Perle

Lille væsen
Så stille sidder du
Med armene om min hals
Smilende og med en sagte brummen
Klistret til min hud, mit kød og knogler
Holder du mig stædigt fast
Så stille og ren i din væren
Favner du mig med dine små arme
Ubesværet og uden tvivl
Du lille væsen
Som plaster på såret
Holder du mig sammen
Der i tavsheden med den rolige brummen
Holder du mit hjerte ganske tæt
Som tyser du stille min indre gråd til ro.
Lukker øjnene og brummer helt ind i min sjæl.
Med roligt åndedræt og fast greb
Og jeg må trække vejret og slippe
Der i dine små arme
Må jeg give efter
Og stå ved dine rene kærlighed
Og min uendelige ligegyldighed